Om projektet – Københavns Universitet

Epokeskiftets årti > Om projektet


Epokeskiftets årti:

Europæisk-transatlantiske transformationsprocesser i politisk kultur, diskurs og magt i ’de lange 1970ere’

Læs den fulde projektbeskrivelse her


(1) BAGGRUND
1970erne er i samtidshistorisk og samfundsvidenskabelig forskning i Europa og USA de senere år ofte blevet kaldt Øst-Vest-afspændingens årti. Aktuel forskning baseret på nyåbnede arkiver fra perioden peger dog på, at Øst-Vest-afspændingen var en del af, og bedst forstås inden for rammen af, en række bredere og historisk retningsgivende, dynamiske opbruds- og transformationsprocesser i det euro-atlantiske område i perioden fra slutningen af 1960erne til begyndelsen af 1980erne (Villaume&Westad eds. 2009; Bange&Niedhart eds. 2008).

Disse processer og magtforskydninger resulterede i en relativ svækkelse af USAs demokratiske hegemoni i Vesteuropa siden 2. Verdenskrig; samtidig opstod nye former for transnationale bevægelser og nye politikformer i civilsamfundet (menneskeretsgrupper, freds-, miljø- og kvindebevægelser mv.), som tillige bidrog til at sætte Sovjetunionens totalitære hegemoni i Øst- og Centraleuropa under pres (Loth&Soutou eds. 2008; Risse et al eds. 1999). Man kan således tale om et europæisk-transatlantisk epokeskifte i 1970erne, som også rækker langt hinsides de såkaldte amerikaniseringsprocesser efter 1945 (de Grazia 2005).

Det er i dag bredt erkendt, at ’de lange 1970ere’ var en afgørende international transitionsperiode, hvor traditionel, kollektivt orienteret socio-økonomisk interesse- og velfærdspolitik i stigende grad blev erstattet af den post-industrielle epokes mere individuelt og (neo-)liberalt orienterede værdipolitik (Sennett 2006). Set på tre årtiers afstand fremstår det imidlertid stadig klarere, at disse socio-økonomiske og socio-kulturelle processer samtidig fik gennemslag på det politiske magtplan ikke blot nationalt, men også i det internationale system. Forskningens voksende opmærksomhed herpå kan også ses som udtryk for den politiske histories genkomst – i mere raffineret og tværfaglig form - som den historiske videnskabs klassiske kerneområde (Frevert&Haupt Hg. 2005; Floto 1985).
 
Dét Europa og dét europæisk-amerikanske forhold, som vi kender i dag, ser i højere grad, end det hidtil har været erkendt, ud til at have rødder i strukturelle politisk-kulturelle forandringsprocesser i 1970erne. Tiåret kan betragtes som et definerende transitions-årti, som danner bro mellem pdes. 1950ernes og de tidlige 1960eres ’gamle’ ideologisk-strategiske koldkrigsmodsætninger, og pdas. de nye politiske og socio-kulturelle processer, som (uanset den såkaldte ’2. kolde krigs’ kortvarige opblussen i 1980ernes første halvdel) bidrog til den fredelige, ikke-militære afslutning på Øst-Vest-konflikten sidst i 1980erne, og som peger videre frem mod post-koldkrigsepokens globaliserede og digitaliserede geopolitiske verdensorden i 1990erne og det nye århundrede (Nuti ed. 2009; Doering-Manteuffel&Lutz 2008; Ludlow ed. 2007; Wenger et al eds. 2007; Laville&Wilford eds. 2006; Westad 2005; Pons&Romero eds. 2005); Horn& Kenney eds. 2004; Hermann&Nebow eds. 2004; Iriye 2002; Mazower 1998).

2. FORMÅL OG HOVEDSIGTE
Med udgangspunkt i tesen om det europæisk-transatlantiske epokeskifte sigter forskningsprojektet mod på udvalgte områder at nå en dybere indsigt i de politisk-kulturelle opbrudsprocesser og deres sociale drivkræfter i Vesteuropa og det euro-atlantiske rum i og omkring 1970erne. Perioden rummer en række perspektivrige samtidshistoriske problemstillinger (konkretiseret i afsn. 5 og 6), som dansk og international forskning endnu ikke har tematiseret.


(3) METODISK-TEORETISK TILGANG

Med sin komparative indfaldsvinkel og sit fokus på forholdet mellem national/international politisk magt, national/transnational politisk kultur og diskurs og international rettighedspolitik på elite- og bevægelsesplan adskiller projektet sig metodisk-teoretisk fra en primært dansk og institutionel tilgang (jf. Knudsen 2009b).

Sigtet med projektets geografiske spredning er at synliggøre samspillet mellem specifikke, dynamiske aspekter af politisk diskurs, magt, demokratisering og kultur i forskellige vesteuropæiske regioner, særligt Norden/Østersøregionen (Danmark, Norge, Sverige, Finland) og Sydeuropa/Middelhavsregionen (Italien, Spanien og Frankrig). Hertil kommer en transatlantisk, komparativ dimension. En profilering af sådanne aspekter vil kunne foretages med større dybde og flerdimensional stringens ved systematisk komparation mhp. ligheder og forskelle end ved punktanalyser begrænset til ét europæisk land/region.

(4) SAMFUNDSMÆSSIG RELEVANS
1970erne banede vejen for vedvarende internationale, geopolitiske magtforskydninger og nye former for transatlantisk interaktion, som pegede mod en relativ svækkelse af både USAs politisk-finansielle position i Vesteuropa og af Sovjetunionens magtdominans i Øst- og Centraleuropa. Af disse processer – den dobbelte hegemonikrise - udkrystalliseredes en relativt større og mere selvbevidst europæisk rolle og indflydelse på såvel kontinentets egne som globale anliggender (Bozo et al. (eds.) 2008; Loth&Soutou eds. 2008).

Projektets videnskabseksterne relevans ligger således primært i, at en dybere historisk forståelse af transformationsprocesserne i og omkring 1970erne ikke blot vil lægge op til en - tentativ - problematisering af selve koldkrigsbegrebet (Bange&Niedhart eds. 2008; Westad ed. 2000), men også og først og fremmest vil bidrage til nye indsigter i baggrunden for post-koldkrigsepokens og det 21. århundredes sociale og internationale magtrelationer både i al-europæisk og i transatlantisk perspektiv.
 
(5) FIRE TYNGDEPUNKTER

Projektets delundersøgelser grupperer sig i fire tematiske hovedtilgange. De fire temaer har selvstændige profiler, men de er også komplementært forbundne og fremmer hermed de tværfaglige intentioner, samtidig med at synergien mellem delprojekterne styrkes:

1)  INTERNATIONAL POLITIK OG MAGT
2)  TRANSNATIONALITET OG POLITISK KULTUR
3)  POLITISK DISKURS OG KOMMUNIKATION
4)  INTERNATIONAL MENNESKERETSPOLITIK